Valgdeltagelse

Hvad får os til at stemme?

Valg er omdrejningspunktet for vores repræsentative demokrati og den vigtigste indikator for sundheden af demokratiet. Ved valg holder borgerne politikerne til regnskab for, hvordan de har regeret i den foregående periode, og det er her, vi tildeler dem et nyt mandat, så de på vores vegne kan regere i den næste periode. Samtidigt symboliserer vores kryds på valgdagen en accept af det repræsentative demokratis grundlæggende principper.

Forskningsprojektet har klarlagt, hvordan vi stemmer i flok, og det at stemme er en social begivenhed. Eksempelvis er det dokumenteret hvordan førstegangsvælgere, som oftest bor hjemme, har en meget højere valgdeltagelse end andengangsvælgere, som typisk lige er flyttet hjemmefra.

Kortlægning af valgdeltagelsen - et unikt indblik i deltagelsens udvikling

Det Danske Valgdeltagelsesprojekt giver et unikt indblik i de enkelte befolkningsgruppers valgdeltagelse – herunder uligheden i valgdeltagelsen – og identificerer mulige forklarende faktorer. Undersøgelsen benytter sig af registerdata, og er dermed baseret på meget præcise data på individniveau. Det sker ved, at de kommunale valglister bliver indsamlet, for derefter i anonymiseret form at blive samkørt med sociodemografiske variable fra Danmarks Statistik. Derudover kan der tilføres data som fx vejrforhold på valgdatoen, afstand til afstemningsstedet, antal brevstemmer og antal influenzatilfælde. Det Danske Valgdeltagelsesprojekt har i sin nuværende form omfattet kommunal- og regionalvalg siden 2009, folketingsvalg siden 2015 og Europaparlamentsvalg siden 2014. Forskningsprojektet ledes af professor Kasper Møller Hansen.

Formål med kortlægningen

Forskningsprojektet har tre hovedformål. For det første at muliggøre kortlægning af valgdeltagelsen, så udviklingen i forskellige befolkningsgrupper kan følges. Fx blev det i 2009-undersøgelsen identificeret, at unge og nydanskere har en betydelig lavere valgdeltagelse end befolkningen som helhed. Dette har givet anledning til betydelig bekymring fra politisk hold, og det er derfor nødvendigt at følge udviklingen over tid. Samme mønster har kunne findes ved alle valg.

For det andet at der kan gennemføres felteksperimenter, der tester effekten af forskellige virkemidler til at øge valgdeltagelsen blandt bestemte grupper, fx unge og nydanskere. Ved at kombinere eksperimenter med data om faktisk valgdeltagelse skabes der en stærk og præcis videnskabelig evidens til fremtidige indsatser.

Endelig – for det tredje – at muliggøre gentagelsen af den løbende kortlægning af valgdeltagelsen, så man kan undersøge ændringer i valgdeltagelsen på individniveau over tid. Dette øger i en forskningsmæssig sammenhæng mulighederne for at kunne foretage kausalslutninger og derved øge vores viden om, hvad der bevirker, om folk stemmer. Paneldesignet giver mulighed for ikke blot at estimere fx korrelationen mellem uddannelse og valgdeltagelse, men den direkte effekt af uddannelse på valgdeltagelsen. Sådanne analyser har aldrig tidligere været mulige på baggrund af registerdata. Desuden vil vi særligt fokusere på betydningen af sociale netværk såsom betydningen af familien og husholdningerne.

Mobiliseringseksperimenter – hvordan får vi flere til at stemme?

Foruden viden om enkelte gruppers valgdeltagelse kan undersøgelserne kombineres med eksperimenter, der muliggør at tilvejebringe evidens om, hvilke initiativer, der virker, hvis valgdeltagelsen ønskes øget i fremtiden. Konkret har der været samarbejder med en række organisationer, institutioner og ministerier bl.a. for at undersøge effekten af:

  • Opfordringer til at stemme/remindere via SMS
  • Dør-til-dør informationskampagner
  • Postomdelte pjecer og informationsmateriale
  • Informationsmøder på uddannelsesinstitutioner

Adgang til valglisterne er et præcist mål for individers valgdeltagelse og muliggør at måle effekten af eksperimenterne ikke bare på den enkelte vælger, men også på den husholdning/klasse/skole, som vælgeren er en del af.

Udvalgte nedslag i undersøgelserne

  • Ved kommunalvalget i 2013 deltog samtlige 98 kommuner i kortlægningen. Udover at give et præcist indblik i hvem der stemte og hvem der blev hjemme opgjort efter sociodemografiske grupper, blev også mobiliseringstiltag evalueret. Eksperimenterne i 2013 var de første af sin art i en dansk sammenhæng og gav en unik viden om effekten af forskellige virkemidler. Find uddrag fra pressedækningen her: Presse.
  • Folketingsvalget 2022 markerede tredje gang i træk valgdeltagelsen til et folketingsvalg faldt. Særligt steg uligheden i valgdeltagelsen målt på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og oprindelsesland. På baggrund af store forskelle i valgdeltagelsen, kan befolkningen ses som del af demokratiske A- og B-hold, hvis opdeling er blevet stærkere ved folketingsvalget i 2022.
  • Ved Europaparlamentsvalget 2024 gennemførte projektet sammen med Folketinget danmarkshistoriens største mobiliseringseksperiment, hvor næsten samtlige vælgere indgik for at undersøge effekten af SMS-remindere. SMS’en havde størst effekt om torsdagen, og har direkte mobiliseret ca. 15.000 vælgere, som ellers ikke ville have stemt.
  • Find alle projektets udgivelser her: Papers og rapporter.

Finansiering og samarbejdspartnere

Valgdeltagelsesprojektet er kun muligt i tæt samarbejde med de deltagende kommuner. Projektets officielle titel af kortlægningen i 2009 og 2013 var “CET - Causal Effects on Turnout - Turnout in the 2009 and 2013 Danish Municipality Elections” og er finansieret af Det Frie Forskningsråd under programmet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder. Desuden er der givet tilskud til projektet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Desuden arbejder projektet tæt sammen med landes kommuner, Danske Regioner, Kommuners Landsforening og Rådet for Etniske Minoriteter m.fl.

Kortlægningen af valgdeltagelsen ved KV17 var finansieret af Danske Regioner, Kommuners Landsforening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Økonomi- og Indenrigsministeriet og Københavns Universitet.

Kortlægningen af valgdeltagelsen ved KV21 var finansieret af Kommunernes Landsforening (KL), Indenrigs- og Boligministeriet, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Danske Regioner.

Kortlægningen af FV22 er finansieret af Trygfonden (projekt-ID 157237), Indenrigs- og Boligministeriet,

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), de deltagende kommuner samt Københavns Universitet, Institut for Statskundskab.

Kortlægningen af EV24 er del af forskningsprojektet Improving democracy - Causal Effects on Turnout (I-DET), som er finansieret af Trygfonden (idnr. 159726) samt Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Forskeren bag projektet: