Kandidatundersøgelser

Projektledere: Kasper Møller Hansen og Karina-Kosiara Pedersen.

Kandidatundersøgelsen har været gennemført ved folketingsvalgene i 2011, 2015 og 2019, kommunalvalgene i 2009, 2013 og 2017 og regionalrådsvalgene 2017. Det er en undersøgelse som kortlægger kandidaternes kampagneaktiviteter, baggrund og enkelte holdningsprioriteringer mv.

Kandidatundersøgelserne kan tilgås her:

Kandidatundersøgelsen 2015

Resultater fra kandidatundersøgelsen ved folketingsvalget 2015 fremgår af kapitlet ’Folketingskandidaternes Valgkamp’ skrevet af Kasper Møller Hansen, Karina Kosiara-Pedersen & Christian Elmelund-Præstekær. Det er kapitel 15 i ’Oprør fra udkanten’, redigeret af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, udgivet på DJØF forlag i 2017. 

Om kapitlet:

Folketingsvalg handler i høj grad om at vælge 175 kandidater til tinget. Derfor er kandidaternes kampagner vigtige, og vi viser, at de først og fremmest handler om politik og om at komme i dialog med vælgerne. Kampagner er relativt korte, og selvom fx Facebook og Twitter vinder frem, anvender hovedparten af kandidaterne stadig traditionelle kampagneredskaber. Dernæst konkluderer vi, at stort set alle de 27 analyserede kampagneredskaber hjælper kandidaterne med at vinde personlige stemmer. Analysen viser, at kandidaternes kampagner forklarer ca. en tiendedel af forskellen på den relative andel af personlige stemmer inden for ét parti i samme storkreds – selv når der er taget højde for blandt andet anciennitet og listeplacering. Vi konkluderer derfor, at valgkampen spiller en – måske i nogle tilfælde afgørende – rolle for den enkelte kandidat.

Kandidatundersøgelsen 2019

Resultater fra kandidatundersøgelsen ved folketingsvalget 2019 kan læses i kapitlet ’Kandidaternes kampagner og oplevelse af chikane og hærværk’ skrevet af Kasper Møller Hansen, Karina Kosiara-Pedersen & Helene Helboe Pedersen. Det er kapitel 14 i bogen ’Klimavalget’, redigeret af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, udgivet på DJØF forlag i 2019. 

Om kapitlet:

De 900 kandidater, der stillede op til folketingsvalget i 2019, udviste generelt stor aktivitet og mangfoldig anvendelse af kampagneredskaber. Kandidater på tværs af partier var til stede i valgkampen med valgplakater, var aktive på Facebook og arrangerede vælgermøder og gadearrangementer. Sammenlignet med kandidaternes kampagner ved folketingsvalgene i 2011, 2015, ses både ligheder og forandringer. Annoncerne i lokale og regionale aviser er for nedadgående, mens en stigende andel af kandidaterne annoncerer på Facebook.

Kandidatundersøgelsen ved folketingsvalget 2019 har for første gang muliggjort en analyse af niveauet af chikane og hærværk på kandidaternes valgplakater, som desværre ikke er et ukendt fænomen. 70% af kandidaterne oplevede online chikane i valgkampen, 60% oplevede verbal chikane, og 10% oplevede fysisk chikane. 70% af kandidaterne oplevede, at deres valgplakater blev udsat for hærværk. Det er et niveau, der er for højt, hvis kandidaterne i valgkampen skal have optimale rammer for at gære deres synspunkter gældende, lytte og blive hørt. Politisk chikane kan have alvorlige politiske og demokratiske konsekvenser både for de enkelte kandidater, de partier og grupper, de repræsenterer, og det politiske system.