Valgdeltagelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Valg og Partier > Forskning > Valgdeltagelse

Valgdeltagelse 

- Hvad får os til at stemme?

Valg er omdrejningspunktet for vores repræsentative demokrati og den vigtigste indikatorer for den demokratiske sundhed. Ved valget holder borgerne politikerne til regnskab for, hvordan de har regeret i den foregående periode, og det er her, vi tildeler dem et nyt mandat, så de på vores vegne kan regere i den næste periode. Samtidigt symboliserer vores kryds på valgdagen en accept af det repræsentative demokratis grundlæggende principper.

Papers og rapporter: Her kan du finde papers om valgdeltagelse til Kommunalvalg, Folketingsvalg og Europaparlamentsvalg.

Kommunalvalg - et indblik i kommunalvalgs udvikling

Ved kommunalvalget i 2009 blev der fortaget den hidtidige største undersøgelse af valgdeltagelsen via valglister for 44 kommuner, omfattende over 2,3 mio. vælgere. Undersøgelsen gav et unikt indblik i de enkelte befolkningsgruppers valgdeltagelse – herunder uligheden i valgdeltagelsen – og identificerede mulige forklarende faktorer.

Undersøgelsen blev gentaget ved kommunalvalget 2013 i kombination med felteksperimenter, der muliggør at tilvejebringe evidens om, hvilke initiativer, der virker, hvis valgdeltagelsen ønskes øget i fremtiden. Alle 98 kommuner deltog i kortlægningen i 2013. kortlægningen blev også gennemført ved Europaparlaments valget i 2014 og ved Folketingsvalget i 2015. Ved kommunalvalget i 2017 gentages kortlægningen. Undersøgelserne gennemføressom et større forskningsprojekt ved Københavns Universitet ledet af professor Kasper Møller Hansen. Forskningsprojektet har tre hovedformål.

For det første muliggør kortlægningen af valgdeltagelse, at udviklingen følges i de forskellige befolkningsgruppers valgdeltagelse. Fx blev det i 2009-undersøgelsen identificeret, at unge og nydanskere har en betydelig lavere valgdeltagelse end befolkningen som helhed. Dette har givet anledning til betydelig bekymring fra politisk hold, og det er derfor nødvendigt at følge udviklingen over tid. Samme mønster har kunne findes ved alle valg.

For det andet blev der sammen med EP14 og KV13 gennemført felteksperimenter, der testede effekten af forskellige virkemidler til at øge valgdeltagelsen blandt unge og nydanskere. Nærmere konkret samarbejde vi med en række organisationer og ministerier bl.a. at undersøge effekten af:

• Dør-til-dør informationskampagner.

• Postomdelte pjecer og informationsmateriale.

• Opfordringer til at stemme/remindere via SMS.

• Informationsmøder på uddannelsesinstitutioner.

Eksperimenterne var de første af sin art i en dansk sammenhæng og giver en unik viden om effekten af mulige virkemidler. Adgang til valglisterne er et præcist mål for individers valgdeltagelse og muliggør at måle effekten af eksperimenterne ikke bare på den enkelte vælger, men også på den husholdning/klasse/skole, som vælgeren er en del af.

Endelig – for det tredje – muliggør gentagelsen af den løbende kortlægning af valgdeltagelsen, at man kan undersøge ændringer i valgdeltagelsen på individniveau over tid. Dette øger i en forskningsmæssig sammenhæng mulighederne for at kunne foretage kausalslutninger og derved øge vores viden om, hvad der bevirker, om folk stemmer. Paneldesignet giver mulighed for ikke blot at estimere fx korrelationen mellem uddannelse og valgdeltagelse, men den direkte effekt af uddannelse på valgdeltagelsen. Sådanne analyser har aldrig tidligere været mulige på baggrund af registerdata. Desuden vil vi særligt fokusere på betydningen af sociale netværk såsom betydningen af familien og husholdningerne.

Presse: Her findes uddrag fra pressedækning.

Kort over valgdeltagelsen i kommunerne i 2009:  Her findes kort med markering af valgdeltagelsen for hver af de 44 kommuner samt Danmark generelt. Der er tre kort for hver kommune: 1x1km, 100x100m og de ti 100x100m-felter med størst og lavest valgdeltagelse.

Kort over valgdeltagelsen i kommunerne i 2013:  Her findes kort med markering af valgdeltagelsen for hver af de 98 kommuner. Der er tre kort for hver kommune: 1x1km, 100x100m og de ti 100x100m-felter med størst og lavest valgdeltagelse.

Undersøgelsen benytter sig af registerdata. Det er sket ved, at de kommunale valglister er indtastet. Listerne er derefter i anonymiseret form samkørt med socio-demografiske variable fra Danmarks Statistik. Derudover er data som fx vejrforhold på valgdatoen, afstand til afstemningsstedet og antal influenzatilfælde samkørt med data.

Projektet officielle titel er “CET - Causal Effects on Turnout - Turnout in the 2009 and 2013 Danish Municipality Elections” og finansieret af Det Frie Forskningsråd under programmet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder. Se link. Desuden er der givet tilskud til projektet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Danmarks Ungdomsfællesråd (DUF). Desuden arbejdes projektet tæt sammen med landes kommuner, Danske Regioner, Kommuners Landsforening og Rådet for Etniske Minoriteter m.fl. Kortlægningen af valgdeltagelsen ved KV17 finansieret af Danske Regioner, Kommuners Landsforening, Danmarks Ungdomsfællesråd (DUF) og Københavns Universitet.

Forskerne bag projektet er:

Professor Kasper Møller Hansen, se www.kaspermhansen.eu                           
                                                                                                                  
Videnskabelig assistent Jonas Hedegaard Hansen, Ph.D.
                           

Alle fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet