Specialer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Valg og Partier > Publikationer > Specialer

Specialer

Her kan du finde gode specialer inden for Center for Valg og Partiers forskningsområde.

På Statskundskab i København skrives der mange fremragende specialer, der kan være af interesse for en langt større kreds. Derfor har Center for Valg og Partiers styregruppe besluttet, at alle specialer inden for CVAP's forskningsområde, der opnår karakteren 10 eller 12, kan blive lagt ud på CVAP's hjemmeside.

Har du et speciale der opfylder kriterierne, så skriv til julian.cvap@gmail.com med oplysninger om navn, karakter og vejleder (karakter vil ikke blive offentliggjort).


 

"Pointsystemer på tålt ophold" - En analyse af politiske koalitioners betydning for policydannelse, med udgangspunkt i casen om den korte levetid for pointsystemerne i dansk udlændingepolitik
Skrevet af Peter Dalby Larsen, Institut for Statskundskab 2013
Specialet undersøger, hvordan skiftende koalitioner i Folketinget kan have betydning for policyændringer i Danmark og lægger dermed op til en diskussion af, hvad dette betyder for to teoretiske frameworks, som ellers baserer sig på, at policyændringer som regel er et resultat af valg, eksterne begivenheder eller andre faktorer udenfor parlamentets egendynamik.
Specialet baserer sig på casen med de to pointsystemer for hhv. ægtefællesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse som prægede den danske udlændingedebat i 2009-11. Specialet lægger vægt på sammenhængen mellem pointsystemerne og de to udlændingepolitiske koalitioner på dette tidspunkt, VKO og S-SF. Den teoretiske baggrund for specialet er John Kingdons Multiple Streams Framework og Sabatier og Jenkins-Smiths Advocacy Coalition Framework. Casen illustrerer,koalitionsændringer i en mindretalskoalition kan have en afgørende betydning for en flertalskoalitions policyændringer. Specialet har fokus på, at fordi dette scenarie kan opstå i den danske negative parlamentarisme, så bør hypotesedannelse om policyændringer i nogle tilfælde tage højde herfor. Læs specialt her.

Facebook-aktivisme: Politics as usual eller virtuelt forsamlingshus? - En undersøgelse af politisk deltagelse på Facebook

Specialet er skrevet af Elisabeth Møller Thomsen og Karen Ditte Larsen ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2013.
Specialet undersøger facebooks påvirkning af den politiske deltagelse, med udgangspunkt i såkaldte "facebookaktivister". Der søges at forklares årsag til disse aktivisters ageren samt denne agerens indflydelse på den politiske deltagelse og debat i Danmark. Herefter sammenlignes "facebookaktivisterne" med de traditionelle partimedlemmer og der undersøges, hvorvidt der er tale om nye grupper af politisk aktive - eller de samme, som altid har været engagerede i politik igennem partimedlemskab. Læs specialet her

Genveje til velfærdsbesparelser? - Et repræsentativt framing-eksperiment om partiers indflydelse på vælgernes negative velfærdsbias
Specialet er skrevet af Ann-Marie Olsson ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2011.
Specialet undersøger, hvilke muligheder partier har for at frame besparelser på universelle velfærdsydelser i stedet for at tilsløre besparelserne. Specialet undersøger særligt, hvordan vælgernes holdninger til velfærdsbesparelser påvirkes af deres partiloyalitet og deres velfærdslogikker (deservingness perceptions) samt af partiernes issue-ejerskaber. Specialet tager udgangspunkt i et repræsentativt survey-eksperiment med mere end 3.000 respondenter. Respondenterne fik hver tildelt tre forslag om besparelser på områderne: Folkepension, SU og børnechecks, som enten blev framet af Socialdemokraterne eller Venstre. Den ene halvdel af respondenterne fik præsenteret et forslag om mindre, universelle besparelser for almindelige børnefamilier, studerende og folkepensionister. Den anden halvdel fik præsenteret et forslag om større indkomstbestemte besparelser, som fratager de velhavende dele af folkepensionen, børnechecken eller som fjerner SU på kandidatuddannelsen. Eksperimentet viser særligt, at vælgernes holdninger til velfærdsbesparelser er dybt afhængige dels af deres loyalitet over for det parti, der framer besparelserne, dels af vælgernes velfærdslogikker. Dobbelt så mange vælgere tenderer således til at støtte et forslag om velfærdsbesparelser, hvis det frames af det parti, de stemmer på. ”Partieffekten” er endda robust over for, hvorvidt vælgerne er enige i det økonomiske argument som bruges til at legitimere besparelserne. Derimod mindskes partieffekten, hvis partierne forsøger at frame forslag, der er i modstrid med vælgernes velfærdslogikker. Specialet viser i den forbindelse, at universelle ’flatrate’ besparelser er højst upopulære, mens et flertal af vælgerne støtter at fratage velhavende pensionister og børnefamilier henholdsvis folkepension og børnechecks.   Læs hele specialet - klik her.


Going local som mediestrategi - en analyse af myten om provinsmediernes udbredte og ukritiske dækning af statsministerkandidaterne under valgkampsturneerne i 2007-valget
Specialet er skrevet af Janus Breck ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2010.
Specialet handler om den lokale, regionale og nationale mediedækning af de to statsministerkandidaters valgkampagner ved folketingsvalget i 2007 og de variable, der kan forklare, hvor kritisk medierne forholder sig til kandidaterne. Fokus er på en eventuel forskel mellem den lokale, regionale og nationale dækning af kandidaternes kampagnetur rundt i landet. På baggrund af en kvantitativ indholdsanalyse af 630 artikler fra lokale, regionale og nationale medier konkluderes det, at der var en betydelig forskel mellem mediedækningen på de forskellige niveauer. Lokale medier har en meget begrænset dækning af kandidaternes kampagneture. Regionale mediers dækning er mere omfattende og positiv, mens nationale medier er mere kritiske, og den jounalistiske tone mere negativ. De variable, der især findes at have betydning for mediernes dækning af valgkampagnen, er erfaring og ressourcer - og i mindre grad avisens ejerskab. Læs spcialet her (pdf).


Markedsorienteret policyformulering - et studie af formuleringen af SF's integrationspolitik og Venstres klimapolitik
Specialet er skrevet af Mads Rossen Krogh & Steffen Tiedemann Christensen ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2010.
Specialet tager udgangspunkt i fænomenet "designerpolitik" og undersøger, hvad der kendetegner markedsorienteret policyformulering. Specialets teoretiske sigte er ud fra en kritik af den eksisterende litteratur at opstille en teoretisk model til forståelse og analyse af markedsorienteret policyformulering. Empirisk giver specialet et billede af, i hvilken grad dette fænomen kan identificeres blandt danske partier, gennem et kvalitativt udført most likely-casestudie: Formuleringen af SF's integrationspolitik i 2008 og formuleringen af Venstres klimapolitik samme år. Det påvises, at der i begge tilfælde er klare markedsorienterede træk, men at der findes en normativ barriere for brugen af market intelligence, selvom informaterne anerkender anvendeligheden af dette. Specialets forfattere stiller derfor spørgsmålstegn ved, om den omtaltenormative barriere kan opretholdes i praksis. Læs specialet her (pdf).


Den blokskiftende vælger - en ny tilgang til studiet af ustabil vælgeradfærd
Specialet er skrevet af Dea Cecilie Forchhammer og Lin Krarup ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2010.
Specialet handler om vælgervolatilitet. Fokus er her på de vælgere, der ikke blot skifter parti, men også blok; de faktorer der påvirker dem, og hvordan denne vælgergruppe adskiller sig fra andre ustabile vælgere. Gennem en multivariat binær logistisk regression testes forskellige hypoteser hentet fra hovedteorierne om vælgeradfærd. Analysen viser, at alder, entusiasme for at stemme på et parti, identifikation med partiet og hvorvidt vælgerne tror på, at det gør en forskel hvilket regeringsalternativ, der vinder, er generelle faktorer, der påvirker valg. Politisk viden, partimedlemskab, uddannelsesniveau, bedømmelse af regeringens kompetence, politisk selvtillid, partiledereffekter og tillid til politikerne har desuden haft betydning ved visse specifikke valg. Analysen viser også, at "blokskifterne" virkelig adskiller sig fra andre ustabile vælgere, og at det derfor kan lede til fejlagtige konklusioner at studere de to grupper under ét. Læs specialet her (pdf).


Presseafdelingerne i Folketingets partigrupper - hvad laver de, og påvirker de partilinjen?
Specialet er skrevet af Mikkel Dam Schwartz ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2008.
Specialet handler om, hvordan pressekontorer påvirker partiernes arbejde og dagligdag med særligt fokus på, om pressekontorerne påvirker partilinjen. Analysen er foretaget på baggrund af tolv interviews med pressechefer, gruppeformænd og medlemmer af folketinget fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Ventre og konkluderer, at der er mange ligheder blandt partierne i folketinget, men at der er en stærk sammenhæng mellem partiledelsens styrke over for folketingsgruppen og pressekontorets indflydelse. Pressekontorerne påvirker dog ikke partilinjen direkte, men påvirker partiernes mediehåndtering i betydelig grad. Læs specialet her (pdf).


De almindelige medlemmer af Folketinget - deres balancering af dilemmaet mellem selvstændig profilering & partidisciplin
Specialet er skrevet af Pelle Pape ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i 2008.
Specialet handler om de "almindelige" folketingsmedlemmers forhold til partilinjen.
Syv ud af ti medlemmer af Folketinget er såkaldt menige medlemmer. Her undersøges det gennem ni kvalitative interviews med menige medlemmer fra Socialdemokraternes og Venstres folketingsgrupper, hvordan disse medlemmer tackler dilemmaet mellem individuel profilering og partidisciplin. Det konkluderes, at de menige folketingsmedlemmer har utallige muligheder for selvstændig profilering, selvom partidisciplinen overholdes. En af disse muligheder er det dynamiske repræsentationsfokus. En anden er at profilere sig og tiltrække sig medieopmærksomhed via spørgsmål til en minister i Folketinget. Selvom partigrupperne agere som enhedsaktører, er der altså ikke grund til at undervurdere de menige medlemmers rolle i Folketinget. Læs specialet her (pdf).